Et element af en skoles evaluering er en regelmæssig kortlægning og vurdering af skolens undervisningsmiljø. I 'Lov om undervisningsmiljø' står der bl.a.:
 
Kapitel 1
Rettigheder og pligter
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.
Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.
 
På Forlev Friskole har vi valgt at tage vare på undervisningsmiljøet via følgende tiltag:

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 2011-12
 
Kortlægning
 
Undervisningsmiljøet på Forlev Friskole er blevet kortlagt i en periode fra december til marts 2011-12. Det var elevrådets opgave sammen med deres kontaktperson at udvælge temaer og spørgsmål fra termometeret.dk, som er det officielle interaktive undersøgelsesredskab, som stilles til rådighed for Danmarks skoler og uddannelsessteder. Elevrådet besluttede, at alle skolens elever samt børnene i Oasen skulle have mulighed for at deltage i undersøgelsen. Hovedparten af spørgsmålene i undersøgelsen er standardiserede spørgsmål, hvortil kommer en mindre del, som er udarbejdet af elevrådet selv.
Resultaterne af undersøgelsen kan ses her:
 
UMV for 0.-3. kl.              UMV for 4.-9. kl.            UMV for Oasen
 
Beskrivelse og vurdering
 
I UMV for 0.-3. kl. (Indskoling) har i alt 70 elever besvaret spørgsmålene. Besvarelserne på de enkelte områder resulterer i en pointscore, som kan sammenlignes med et landsresultat (på basis af 15.000-20.000 besvarelser). Den generelle tilfredshed er stor med en score på 8,7 point ud af 10 mulige, hvilket svarer nøjagtigt til landsgennemsnittet. Ingen elever udtrykker, at de ikke er glade for at gå i skole, at de ikke har det godt med deres lærere, eller at de ikke er glade for deres klasse. En enkelt elev blandt 70 giver udtryk for, at vedkommende ikke har det så godt med klassekammeraterne.
Det er positivt, at 75,7 % af alle eleverne giver udtryk for, at de synes, at de klarer sig godt i skolen, mens 12,9 % mener, at de klarer sig nogenlunde, og kun en enkelt mener ikke at klare sig så godt. De resterende 10 % svarer ’ved ikke’.
Emnet mobning (herunder drilleri) viser en samlet score på 7,7 point ud af 10 mulige, hvilket svarer præcist til landsgennemsnittet. - Mht. de fysiske rammer viser svarene visse ’problemer’ på følgende områder: 20 % svarer, at de ikke har tilstrækkeligt med plads til jakker, tasker m.m., 37,1 % savner flere steder at være i fred og ro, og 47,1 % finder, at skolens toiletter ikke er i orden. De fysiske forhold i klasseværelserne vurderes gennemgående som gode.
På baggrund af alle elevernes besvarelser opnås en række såkaldte bonusresultater inden for 5 hovedområder:
  1. ’Social trivsel’ med 8,3 point ud af 10
  2. ’Sundhed’ med 7,4 point ud af 10
  3. ’Det fysisk/æstetiske miljø’ med 7,9 point ud af 10
  4. ’Lærer/elevrelation’ med 8,6 point ud af 10 og
  5. ’Læring’ med 7,7 point ud af 10.
En sammenligning af bonusresultaterne med landsgennemsnittet viser, at de på ét område ligger nøjagtig på landsgennemsnittet, mens de på de 4 øvrige områder ligger højere end landsgennemsnittet.
En samlet vurdering af undervisningsmiljøundersøgelsen for 0.-3. kl. giver det resultat, at trivselen overvejende er rigtig god blandt eleverne i 0.-3. kl., og at der er tilfredshed med de fysiske rammer, bortset fra enkelte områder.
 
I UMV for 4.-9. kl. har i alt 117 elever besvaret spørgsmålene. Besvarelserne på de enkelte områder resulterer i en pointscore, som kan sammenlignes med et landsresultat (på basis af 10.000-40.000 besvarelser). Den generelle tilfredshed ligger med en score på 7,4 point ud af 10 mulige lidt under landsgennemsnittet. To elever udtrykker, at de ikke er glade for at gå i skole, en har det ikke godt med lærerne, mens 4 ikke er glade for deres klasse. Tre elever blandt de 117 giver udtryk for, at de ikke har det så godt med klassekammeraterne.
91,5 % af de 117 elever finder, at de lærer noget i skolen, enten altid, for det meste eller sommetider, mens kun 8,5 % svarer sjældent eller aldrig til dette spørgsmål. Det er desuden positivt, at 80,3 % af alle eleverne giver udtryk for, at de synes, at der stilles passende krav i undervisningen, mens 15,4 % mener, at der stilles for store krav. De resterende 4,3 % mener, at der stilles for små krav i undervisningen. Mht. elevernes medbestemmelse på undervisningens tilrettelæggelse svarer 59 %, at de kun sjældent eller aldrig er medbestemmende.
Emnet mobning (herunder drilleri) viser en samlet score på 8,1 point ud af 10 mulige, hvilket er over landsgennemsnittet på 7,8. Kun 4 elever ud af 117 oplever, at konflikter i skolen ofte gør dem kede af det.
Mht. de fysiske rammer viser svarene visse ’problemer’ på følgende områder: 18,8 % svarer, at de ikke har tilstrækkeligt med plads til jakker, tasker m.m., 20,5 % savner flere steder at være i fred og ro, og 39,3 % finder, at skolens toiletter ikke er i orden. De fysiske forhold i klasseværelserne vurderes gennemgående som gode, mens legeplads og skolegård anses for ikke at være i orden af henholdsvis 27,4 % og 16,2 %. Kun 8,5 % finder boldbanerne utilstrækkelige.
På baggrund af alle elevernes besvarelser opnås en række såkaldte bonusresultater inden for 4 hovedområder:
  1. ’Social trivsel’ med 7,1 point ud af 10
  2. ’Det fysisk/æstetiske miljø’ med 5,6 point ud af 10
  3. ’Lærer/elevrelation’ med 6,5 point ud af 10 og
  4. ’Medindflydelse’ med 5,9 point ud af 10.
På alle områder ligger elevernes resultater 0,1 eller 0,2 point under landsgennemsnittet.
 
En samlet vurdering af undervisningsmiljøundersøgelsen for 4.-9. kl. giver det resultat, at trivselen for de flestes vedkommende er god, men at der er enkelte markante tilfælde af dårlig trivsel. Ligeledes sendes der et signal om, at der bør kigges på ændringer/forbedringer af de fysiske rammer (inde som ude).
 
Handlingsplan
 
Klasselærerne har fået uddelt undersøgelsesresultaterne som baggrundsmateriale til det videre arbejde med trivsel i de pågældendes klasser.
 
Skolens elevråd har arbejdet med undersøgelsesresultaterne og deltaget i vurderingen af disse.
 
En af skolens lærere har deltaget i kurser i AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og har fra skoleåret 2011-12 fået tildelt timer til arbejde med elever med behov herfor i alle skolens klasser, men med særlig vægt på skolens ældste klasser.
 
Skolens fysiske rammer udvikles og fornys løbende i takt med, hvad skolen kan finde midler til. Hvert år forbedres og udbygges skolens legearealer i forbindelse med den årlige arbejdslørdag for forældre og ansatte.
 
Retningslinjer for opfølgning
 
Bevarelse og styrkelse af et godt undervisningsmiljø har høj prioritet på skolen.
Derfor arbejder elevrådet løbende med trivselssager, og på et årligt bestyrelsesmøde deltager hele elevrådet i en dialog med bestyrelsen om undervisningsmiljøet med særlig fokus på de fysiske og æstetiske rammer.
 
Når der opstår trivselsmæssige problemer blandt eleverne, tages disse op på klasseteammøder, lærermøder eller møder mellem klasselærere og skolens leder. Efter vurdering kan skolens nøglepersoner – sundhedsplejerske og PPR-psykolog – inddrages.
 
Senest i skoleåret 2014-15 gennemføres en ny kortlægning af undervisningsmiljøet på Forlev Friskole – under elevrådets medvirken.
 
Februar 2012