Frihed, folkestyre og faren for radikalisering

'Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.'
 
Sådan formuleres det i §1 i 'Lov om friskoler og private grundskoler'. I de senere år har værdikampen og værnet om vores grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder været højt placeret på dagsordenen både i det danske samfund som helhed og i skoleverdenen i særdeleshed. Der er ingen tvivl om, at vi som grundskole spiller en meget væsentlig rolle i forhold til elevernes udvikling af demokratiforståelse samt de frihedsrettigheder og -pligter, dette indebærer. Frihed og folkestyre er ikke naturskabte størrelser, men begreber vores kultur skal opdrage os til og fortsat udvikle. Faren for radikalisering er til stede i et flerkulturelt samfund med mange subkulturer, hvis ikke de kulturelle normer bygger på et demokratisk værdigrundlag.
 
Af Forlev Friskoles værdigrundlag fremgår det bl.a.:
 
'Forlev Friskole er en grundtvigsk skole. Den grundtvigske skoletradition bygger på nøglebegreber som:
frihed   –   fællesskab   –   folkelighed   –   fortælling
I den grundtvigske forståelse er ethvert menneske betragtet som et unikt individ, med sit eget værd, der kun kan virkeliggøre sit liv i et fællesskab med andre.'
og videre:
'Skolen er i sit grundlag et folkeligt initiativ, der styres efter danske demokratiske traditioner, hvor den enkeltes frihed, mindretallets rettigheder og deltagernes ligeværdighed er centrale omdrejningspunkter. Børnene skal i deres dagligdag leve i og lære af og om en sådan demokratisk praksis. De skal efter evne inddrages i beslutninger om egne forhold og således vokse ind i et fællesskab, der bæres af frihed, ansvar og indlevelsesevne.
Skolens opgave er derfor:
· at samle børn og forældre i et tillidsfuldt og forpligtende fællesskab om skolen.
· at inddrage børnene i en forståelse af fællesskabets muligheder'
 
Hvordan 'lever' vi værdigrundlaget i skolens pædagogisk-faglige praksis?
 
Dette gøres bl.a. ved:
1.     Frihed under ansvar: Skolens hverdag er generelt præget af stor frihed under ansvar, hvilket betyder, at vi kun har få grundlæggende nedskrevne regler, men generelt henviser til vores omgangsformer for elever.
2.     Fællesskabets styrke: Vores fællesskab såvel i klassen som på hele skolen har særdeles høj prioritet. Der bruges mange resurser (menneskeligt og økonomisk) på at styrke fællesskabsfølelsen. Eleverne får via klassefester, klasseture, overnatninger etc. samt skolefester, fællesarrangementer og fælles lejrture en klar oplevelse af fællesskabets styrke og nødvendighed.
4.     Morgensang: Efter samling går alle elever og lærere til morgensang, hvor der normalt synges 3 sange - valgt af klasserne på skift. Skolederen beder Fadervor, og alle, der har lyst, kan bede med. Fødselsdage blandt elever og personale markeres med lykønsning og sang. Historiske mærkedage, store aktuelle begivenheder samt særlige danske traditioner og skolens egne traditioner markeres på passende vis gennem fortælling. Morgensang afsluttes med, at elever som personale har mulighed for at få ordet.
5.     Elevråd: Skolen har et elevråd, som er demokratisk valgt blandt elever i 4.-9. kl. Elevrådet har tilknyttet en fast lærerrepræsentant ved alle møder, som afholdes 1-2 gange pr. måned. Elevrådets kan tage alle elevrelaterede sager op. En af deres faste opgaver er at planlægge og afholde sociale arrangementer (elevrådsfester) for alle skolens elever. Desuden deltager elevrådet i et årligt fællesmøde med skolens bestyrelse, hvor undervisningsmiljøet er et væsentligt dagsordenspunkt.
6.     Samfundsfag i 7.-9. kl.: Skolen har valgt at undervise i samfundsfag allerede fra 7. kl.
7.     Politiker for en dag: Det er obligatorisk, at alle skolens elever i 9. kl. deltager i det interaktive spil 'Politiker for en dag' på Christiansborg